Endnu en enkel, driftsikker og stærk udmugningsløsning fra Mullerup til spaltegulve og åbne rensegange

T70 anlægget er beregnet til at skrabe på spaltegulve og åbne rensegange og kan let installeres i såvel nye som eksisterende stalde. De mange indbyggede funktioner betyder, at T70 kan tilpasses forskellige udmugningsbehov. Som udgangspunkt består et T70 anlæg af 2 trækstationer, der skiftevis er i drift. Den ene trækstation opruller tovet, mens den anden trækstation kører friløb og afruller tovet. T70 er et stærkt og robust anlæg med meget lave vedligeholdelsesomkostninger.

T70 kan installeres i nye og eksisterende stalde:
  • Anlægget kræver meget lidt plads
  • Drivstationen leveres som tårnmodel
  • Drivstationen bruges til alle skrabetyper
  • Drivstationen kan monteres udendørs og indendørs
Fleksibel løsning:
  • Mulighed for manuel og automatisk drift
  • Skrabeanlæggets opstart programmeres efter behov
  • Mulighed for parkering af skraberne i begge ender af stalden
  • Mulighed for programmering af driftspauser i forbindelse med malkning
Dyrevenlig og særdeles sikker drift:
  • Skraberne trækkes langsomt og vender ved overbelastning
  • Indbygget ko-sikring: hvis skraberne træffer en liggende ko, vil anlægget bakke og prøve på ny. Dette gentages 3 gange før anlægget går i alarm
Overvågning af tovet:
  • Selvopstrammende silkepolyestertov
  • I tilfælde af brud på tovet udløses alarm og anlægget stoppes